Vi elsker gode bøger.
Faktisk så meget, at vi for to år siden besluttede os for at starte et lille forlag: Ted Publishing. Forlaget er opkaldt efter Teddy Petersen, som sammen med Roger Buch og Søren Boy Skjold er trioen bag forlaget.
Ideen til vores første udgivelse, ”Et helvedes løb – prøv det! Maratonløb – inspiration og gode råd” fik Roger og Søren, fordi der manglede en bog, hvor almindelige danskere fortalte, hvorfor de synes, det er værd at pine sig igennem 42,195 kilometer. Den bog udkom i 2019 og er nu Danmarks mindste – og bedste, synes vi selv – bog om maratonløb. I den deler vi også ud af vores egne erfaringer som passionerede maratonløbere.
En moderniseret udgave af eventyret om ”Snehvide og de syv små dværge” faldt Teddy tilfældigt over på et marked i Berlin. Han købte den efter en snak med forfatteren, oversatte den og overbeviste os andre om, at det klassiske eventyr trængte til den opdatering. Den beslutning var landets biblioteker heldigvis enige i, så de har købt ”Snehvide og de syv nye dværge” i et stort antal.
Desuden har vi sammen med fotografen Kim Fleischer Michaelsen udgivet to fotobøger; den ene med naturbilleder fra Anholt, den anden fra et område i den indiske storby, hvor Kim gennem mange år har fotograferet gadelivet
Den røde tråd i vores udgivelser?
At det er gode bøger, som fortjener at udkomme.
Vi håber, at du vil følge med her på siden og blive inspireret til din næste bog-oplevelse. Og hvis du selv har en ide til en bog, er du også meget velkommen til at kontakte os.
Du kan booke Søren Boy Skjold og Roger Buch til et gratis foredrag om maraton!
Hvis du har lyst til at booke os til et par timer, hvor vi fortæller om maraton og svarer på spørgsmål, så send en mail eller ring til os - Søren: 2444 7284.
Vi har tidligere holdt foredrag om maratonløb på biblioteker i blandt andet Aarhus, Randers, Djursland og Als.
Kim Fleischer-Michaelsen kommer også gerne ud og fortæller om sine to fotobøger med meget forskellige temaer.
Den ene ”From Madras to Chennai; 50 years of Street Photography” med gadebilleder fra den indiske storby, som han besøgte første gang i 1968 efter at være rejst med tog og bus igennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Pakistan til Indien. Han har siden fotograferet gadeliv i den samme bydel under 10 besøg.
Den anden bog ”Anholt” med fotografier af ørken, sand, planter, dyr, hav og himmel. Tekster på dansk, tysk og engelsk.
Kim har holdt foredrag i bl.a. København, Odense og Grenå.
Kontakt Kim på 24 65 35 26.
Ted Publishing
Torvegade 1
8900 Randers
Tlf. 24 44 72 84
Info@tedpub.dk